Beslag

Hængt eller styret beslag?

Skal dit vindue være med hængte eller styret beslag, og hvad betyder det egentlig? Her kan du læse om forskellene på de 2 styresystemer, som et vindue kan have, og læse hvilke muligheder og tilbehør, der kan fås.

Et ”styret” vindue

Paskvilsystem – den komplette løsning

I vinduer med et styret beslag, fås den komplette løsning i form af et paskvilsystem.

Paskvilsystemet består ganske enkelt af 2 beslag, som enten sidder i siderne eller i top og bund, samt et håndtag til at åbne og lukke med. Håndtaget, som kaldes et paskvilgreb, er enten placeret midt i vinduets bundramme eller midt i vinduets sideramme.

Beslagene i vinduet har en glidefunktion, som giver en nem og trinløs bevægelse. Det elegante ved paskvilsystemet er, at beslagene er gemt væk og kun kan ses, når vinduet åbnes. Samtidigt styres al åbning og lukning via. et enkelt håndtag.

Det, at beslagene er gemt væk, giver vinduet et mere professionelt og glat udseende, hvor vinduets mere tekniske dele er skjult.

Det får du med et styret beslag:

  • Skjulte beslag
  • Håndtag/greb
  • 2-3 lukkepunkter
  • Ventilationsåbning
  • Friktionsbremse
  • Grebsbetjent bremse

Et ”hængt” vindue

Anverfer og udvendige hængsler – det traditionelle look

I vinduer med et hængt beslag, fås den traditionelle og klassiske løsning!

Det traditionelle hængte vindue, har på sin yderside 2 synlige hængsler i vinduets sidekarm. I disse hængsler hænger vinduets rammer, som er dem man åbner og lukker når frisk luft skal ind. På den indvendige side er der kroge, der betegnes som anverfer, til at åbne og holde vinduet lukket med.

Ydermere har man en stormkrog på vinduets inderside. Denne krog gør, at du kan holde vinduet i en fast position, når det blæser udenfor, uden at vinduet smækkes i.

Det får du med et hængt beslag:

  • Synlige udvendige hængsler
  • Anverfer
  • Stormkrog

Skal vi kontakte dig?

61 71 54 27

info@q-vinduer.dk

Nikolaj Sloth Lynge
Indehaver

Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud? Så sidder jeg klar, og vil hjertens gerne hjælpe dig!