Tilbehør

Lukkepunkter

Paskvilsystem:

I paskvilsystemet er der mellem 2 og 3 låsepunkter. Låsepunkterne består af enten hagekolver eller rullepaskvil. Når håndtaget drejes løsnes eller låses disse låsepunkter ind eller ud af beslaget, som er placeret i karmen.

Anverfer og hængsler:

Det hængte vindue kan fås med et håndtag til at åbne og lukke med i stedet for de indvendige anverfer. Samtidig får man 2 lukkepunkter inde i karmen.

Ventilationsåbning

Paskvilsystem:

Der er som standard i paskvilsystemet en udluftningsfunktion, hvor vinduet kan låses fast, så der lige præcis er 1 centimeters mellemrum, der tillader frisk luft at komme ind i rummet.
Beslaget besidder i alt to låsepunkter: den yderste fungerer som beskrevet ovenfor, til at lufte ud når man eksempelvis sover eller ikke er hjemme – den inderste er til at låse og lukket vinduet helt.

Anverfer og hængsler:

Det er i et hængt vindue også muligt, at få en ventilationsåbning. Det sker ved, at udskifte de indvendige anverfer med beslag inde i karmen og et håndtag.

Friktionsbremse

Paskvilsystem:

I vinduer med et paskvilsystem, er der det som kaldes, en friktionsbremse. Den skal forstås som en bremse, og ikke en lås.

I paskvilsystemets 2 beslag sidder der en plastikklods; det er friktionsbremsen. Denne plastikklods kan enten strammes eller løsnes. Strammes klodsen betyder det, at der skal mere modstand til for at åbne og lukke vinduet og omvendt, når den løsnes skal der mindre modstand til at åbne og lukke.

Anverfer og hængsler:

Hvis der ønskes friktionsbremse med et hængt vindue implementere man indvendige beslag i vinduets top og bund. Beslagene kan kun ses, når vinduet åbnes, ellers er de skjulte.

Det er ikke et krav, at det hængte vindue, skal være med håndtag for at man kan få friktionsbremse. Det er også muligt, at få denne friktionsbremse med anverferne.

Grebsbetjent bremse

Paskvilsystem:

En grebsbetjent bremse er en bremsefunktion, som sidder i håndtaget. Når vinduet åbnes til den ønskede position, kan håndtaget drejes til vandret stilling og dermed aktiveres bremsen.

Når bremsen er aktiveret låses vinduet ikke fast, men modstanden/friktionen øges markant. Det er altså stadigvæk muligt, at åbne og lukke vinduet yderligere, men det kræver langt flere kræfter, at gøre dette – funktionen bruges til at holde vinduet åbent selv i kraftig vind.

Anverfer og hængsler:

Ønskes der grebsbetjent bremse i det sidehængte vindue, sætter man indvendige beslag i vinduets top og bund ligesom ved friktionsbremsen.

Det er dog også nødvendigt at erstatte anverferne med et håndtag, da det kræver, at man har noget som kan de- og aktivere den bremsen med. Håndtaget er, nemlig modsat anverferne, i sammenhæng med beslagene.

Skal vi kontakte dig?

61 71 54 27

info@q-vinduer.dk

Nikolaj Sloth Lynge
Indehaver

Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud? Så sidder jeg klar, og vil hjertens gerne hjælpe dig!